Mindfulnessøvelse på under 1 minut

Vi fik en hurtig, nem øvelse til begyndere i mindfulness/meditation i dag, som jeg vil dele.

En spiseforstyrrelse “larmer” meget. Derfor kan det være rart at få en pause i hovedet ind imellem.

Denne øvelse er god, hvis man gerne vil i gang med at meditere, men har lidt svært ved det. Med øvelsen kan man begynde at komme lidt mere ind i sig selv og være i nuet frem for at blive opslugt af tanker om fortiden og alt det, man ærgrer sig over eller vil lave om, og i stedet for at blive opslugt af bekymringer om fremtiden.

Øvelsen går i al sin enkelthed ud på at tælle til tre, mens man trækker vejret. Du skal ikke tage dybe indåndinger eller på anden måde lave om på din vejrtrækning. Du skal bare ånde normalt. Har du let ved at blive distraheret, kan det hjælpe at lukke øjnene imens.

  • Når du trækker vejret ind, tæller du 1, mens du lægger mærke til vejrtrækningen.
  • Når du ånder ud, tæller du 2.
  • Når du trækker vejret ind igen, tæller du 3.

Øvelsen gentager du tre gange om dagen. Du vælger selv hvornår. Det kan være i bussen, i bilen, i køen i supermarkedet, på arbejde. Det er op til dig.

Øvelsen er utrolig simpel. Hele pointen er, at man ikke fokuserer på noget andet, når man gør det. Man tænker kun på at være i nuet uden at tankerne kører rundt i hovedet. Det kan være ret svært i længere tid ad gangen.

Hvis du synes, det er for let, kan du tælle til 10. Igen skal det gøres tre gange om dagen.

Du kan også prøve en udvidet version, for eksempel Jon Kabat-Zinns fem-minutters vejrtrækningsmeditation (instruktioner på engelsk).

Når det bliver for let, kan du sagtens begive dig ud i en længere guidet meditation. Dem findes der masser af gratis både på nettet og som podcasts. Der findes også meditationer, der hjælper dig med at finde ro og falde i søvn.

Bruger du også meditationer? Hvis der er nogle, du kan anbefale, så skriv dem gerne i kommentarfeltet!

 


 

Øvelse fra:

Elizabeth Heindorff, fysioterapeut og psykoterapeut, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Region Hovedstaden.

Reklamer

One thought on “Mindfulnessøvelse på under 1 minut

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s